Dag 2

Dette er så beretningen om vores anden dag i Norge...

05/07 2002
Vi stod op omkrig klokken 7.00-7.30, vi børstede tænder og gik i bad. Derefter skyndte vi os at pakke sammen og køre. Vi kørte fra campingpladsen omkring kl. 8.30, vi gaven 550 SEK for en overnatning, det synes vi er lidt meget, men vi regner med at det er udsigten man betaler for. Vi fortsatte nordpå. Vi stoppede kort ved grænsen, som Ida og Hanne gik over, vi stoppede igen efter 10 km. Der spiste vi vores morgenmad, ved et stort indkøbscenter, hvor der også var mange andre forretninger. Mens vi spiste, opdagede vi at der sad en skrue i højre fordæk. Så kørte vi til en Hydro Texaco og tømte hele bagagerummet for at finde reserve hjulet. Vi fik hurtigt skiftet hjulet om var snart på vej opad igen. Vi kørte bare videre op i Norge og efter ca. 200 km. stoppede vi ved en "esso" tankstation, midt i mellem Hamar og Elverum. Hvor vi spiste is, bagefter lagde Kjeld sig til at sove, og jeg gik med Ida og Hanne, lidt rundt og så på forretninger. Der var en butik, hvor de havde alt muligt, kæmpe trampoliner og badebassiner, juledekorationer, jagt udstyr og meget andet. Der var ret spændende, Kjeld havde sovet i cirka en halvtime. Da vi kom tilbage kørte vi videre mod Røros. Næste stop var Trysil, hvor Hanne skulle se et hus, som nogle af hendes venner, boede i da hun og de var børn. Så kørte vi ca. 10 km udenfor Trysil, der spiste vi middagsmad lige ved siden af Trysilelva (Klaraelva i Sverige). Turen gik videre mod Røros (ca. 170 km tilbage) Temperaturen var hele dagen omkrig de 21 grader, og solen skinnede fra en "halv skyfri" himmel, men da vi kom op i mod Røros, begyndte temperaturen at falde, da vi nåede Røros var den nede på 10 grader, og det havde regnet lidt på vejen. Ahh endelig var vi fremme, det var dejligt. Klokken var omkring 20.30 og det var dejligt at komme frem. Vi fik noget aftensmad, og omkring klokken 00.30 gik vi i seng (det var ikke mørkt endnu).


Til Toppen