Dag 1

Dette er så beretningen om vores første dag i Norge...

04/07 2002
Vi stod op klokken 5.00, en time senere kørte vi så til Rønne, hvor vi skulle hente Kjeld, der have været på arbejde fra kl. 4.30. klokken 6.32 var vi nede ved færgen (2 minutter for sent, som altid.). På færgen mødte vi Kennet. Og Grethe fra Nexøhuset. Vi var i Sverige kl. 8.00 så begyndte vores tur nordpå. vi kørte og kørte, ved Tjørn drejede vi ud på øen. Først kørte vi lidt forkert og endte i en blindgyde, men vi kom tilbage på vejen. Og fortsatte til øen der ligger over Tjørn. Der spiste vi vores frokost, og nød den fine udsigt. Næste stop var Fjällbacka, der var lækkert og folk havde vist nok lidt for mange penge: Audi TT, A8, et par A4 og en Allroad, Aston Martin, Mercedes CL600 et par andre "Mercere" og 10-20 Volvo V70 og S80'ere. Det var bare nogle af de biler vi så, At marinaen var lille, ville være synd at sige, og bådene var hverken små eller billige. Vi forlod Fjällbacka og kørte videre op i gennem Sverige. Vi kørte langs kysten længere op nordpå. Klokken begyndte at blive mange og vi skulle jo sove et sted. Derfor ledte vi efter en campingplads/hytte hvor vi kunne sove. Først kom vi til en campingplads, men den var ikke så god, så vi fortsatte. Så kom vi til en hytte, men der var ikke senge nok, og der var ikke bad, så vi kørte videre. Det blev så den næste campingplads, der hed Dyne Camping, det var ikke noget godt valg. Vi skulle sove i en slags "mobilehome," men vognen var ikke så "mobile" den var stavlet op på nogle træ støtter, inden for lugtede der meget kraftigt af røg og der var nok nogle "K3'ere" som Frode Munksgård siger i Hammerslag. Der var altså vandskader i loftet og vinduerne. Mange af de andre campingvogne var fast liggere, nogle lå så "fast" at de havde vaskemaskine og andre var bogstavletalt groet fast. Det bedste var udsigten, den var bare flot… Efter at jeg havde været med Hanne oppe i "restauranten," bestemte vi os for at vi bare spiste vores eget grill mad, da det så for delikat ud oppe i restauranten. Efter vi havde spist, gik vi en lille tur, og så gik vi i seng omkrig kl. 21.30.


Til Toppen